Ahhhhh, Zinfandel

Bare en hurtig kommentar herfra, da jeg får middagsgæster lige om lidt. En kommentar om vin. Normalt er det ikke et emne jeg udtaler mig meget om, eller har skarpe holdninger til. Jeg sætter pris på et godt glas vin, men hvad godt er, kan i min verden være et vidt begreb. Indtil jeg mødte Zinfandel. Der kom lige pludselig et navn på det jeg forstår, som et godt glas vino: fylde, sødme og styrke.

Glæden ville derfor ingen ende tage da jeg for cirka 30 minutter siden løb rundt i Netto og ledte efter noget jeg havde glemt og spottede Gnaughty Vine på hylden. Old vine Zinfandel 2009, Dry Creek Valley. Og det var egentlig bare det, jeg ville dele med jer. For til 85 kroner flasken er den et kup. Køb den og gerne flere!

Jeg lader Zinfandel få det sidste ord og citerer fra flaskens etiket, imens jeg tyvstarter på et glas: "The rich, full-bodied Old Vine Zinfandel has aromas of cherry and rasberry. Deep garnet in color, this wine has flavors of plums, blackberries and a hint of spice".

(Uhmm, trust me!)

Den smagsløse hindbærsnitte

Der var ikke tid til at lave mad i går - kun tid til at tygge en hindbærsnitte. Havde kigget alt for længe på et billede af en kage, og kunne ikke modstå fristelsen, da jeg gik forbi Torvehallerne på vej hjem. Hindbærsnitten måtte med hjem og forenes med en kop te.

Som tænkt, så gjort. Tanken var dog bedre end den aktuelle handling. Flot så den ud, snitten. Med lyserød glasur og frysetørrede hindbærstykker, men smag var der ingen af. Den var farverig, men smagsløs.

Og jeg som ikke kan stå for hindbærsnitter med den hvinende søde glasur og den fyldige hindbærsmag. Lover hermed, at jeg inden næste uge er omme, har produceret egen stabel af snitter, og så må jeg se hvad jeg duer til i det kagekøkken. Måske er det bare mig, der husker dem bedre end de rent faktisk er?!

Læs med i næste uge hvor dommen falder - glædelig onsdag herfra!

En aften blandt rødderne

Var til mit første "pop-op" restaurantbesøg i lørdags. Det var Rødder, der havde indbudt til middag på Njalsgade 19 på Islands Brygge, og madbuddyen og jeg hoppede forventningsfulde på cyklerne.

"Pop-op" er den sløsede betegnelse for restauranter, som dukker op i byen for en aften eller to, og som serverer vin og mad til de i forvejen indviede gæster. En reservation kræver i sagens natur nemlig ofte, at man er tilmeldt et (hemmeligt) nyhedsbrev eller ved hvor og hvornår, man skal holde ører og øjne åbne for at reservere.

 

En slidt baggård
Scenen var som taget ud af en hip New York madreportage. Nedslidt baggård, hvor lagerlokale med lavt til loftet, var blevet omdannet til skødesløs spisehal for en aften. Lange borde, slidte stole, et par landkort her og der, suppleret med rå pærer i loftet og et par udstoppede dyr. Esben, Marko og Solfinn, som står bag Rødder, havde i et hjørne ved indgangen banket et køkken op, hvor de aftenen igennem lavede de sidste detaljer og anrettede maden og som gav en meget afslappet og velduftende stemning.

Nu sidder du nok og forventer at se et par billeder, suppleret med beskrivelse af de tre retter som middagen bestod af. Men her kommer jeg desværre til at skuffe dig. Som madblogger opstår der engang imellem situationer hvor det, at hive kameraet frem, hvor lille det end er, ikke fungerer. Og middagen hos Rødder var en af dem og det var hovedsageligt selskabets skyld. Og absolut kun positivt ment.

Kom hinanden ved 
Selvom aftenens middag krævede reservation betød det ikke, at der var reserverede pladser ved små separate borde. Næh nej. Du skulle sætte dig hvor der var ledigt ved de lange borde. Jeg skal være den første til at indrømme, at dette i teorien kan få mig til at tænke - åh nej - men i praksis gælder det jo bare om at kaste sig ud i det. Og hvor var det hyggeligt!

Der var en kok, en grafiker, en håndfuld madbloggere og madenthusiaster i al almindelighed. Der blev diskuteret knive, visitkort, blogæstetik, smag og råvarer, og hvor var det skønt at alle gerne ville dele og lytte med alle. Og midt i al den snak nænnede jeg ikke at tage kameraet frem. Det ville bryde den gode stemning og flytte mit fokus.

Så uden at jeg på nogen måde vil forklejne Rødders menu og mad, så var selskabet og lokalerne i den slidte baggård den helt store vinder. For jeg cyklede glad hjem med en hel ny oplevelse under huden: at have spiste og snakket mig igennem en hel middag med mennesker jeg overhovdet ikke kendte. (Uden at der var festsange, klirren på glas eller umenneskelige mængder af alkohol indvolveret).

Godt selskab skaber god mad og omvendt
En aften er dog aldrig komplet uden god mad og dejlig vin. Og de tre retter bestående af først: stegte indvolde med asparges og aspargesmayo, derefter: kalvebov med mos, radisser og danske ærter og tilsidst: syltet rabarber med rabarbersorbet og kærnemælks/hvid chokoladecreme med revet lakrids smagte virkelig, virkelig dejligt. Og kaffen suppleret med et lille stykke håndlavet chokolade lukkede aftenen på fineste vis.    

Hold øje og slå til
Så hold øje med Rødder og slå til næste gang de dukker op til overfladen. Et sted at starte kan være deres hjemmeside eller FB profil. For en aften blandt rødderne er en aften, du ikke glemmer lige med det samme!

http://www.rodder.dk/
www.facebook.com/rodder.dk

aroii

Godt så - så skal vi til det igen! Lovprisningen af Henrik Ydes restuarantparadis, som efterhånden har udmøntet sig i en række af små thaispisesteder fordelt ud over det meste af København med Kiin Kiin, som appelsinen i turbanen. Delte i går aftes en flaske Sauvignon Blanc, rød karry og en portion nudler med min madmand på aroii på Guldbergsgade. Og godt var det!

Når solen skinner over KBH er der ikke mange andre steder i verden, jeg har mere lyst til at være. Og da slet ikke, når der er udsigt til en middag i byen med det bedste selskab. Vi fik plads ved et lille bord på gaden og kunne her både nyde den nedgående aftensol, hvidvinen og de københavnske hipstere, som gik og cyklede forbi i en lind strøm.

Normalt synes jeg bedst om at drikke en kold øl til thaimad, med min madmand har overbevist mig om, at en Sauvignon Blanc er et glimrende valg til de stærke sager. Det forlænger faktisk kun eftersmagen både på vin og mad.

Madmand valgte kylling i rød karry, og jeg tog som vanligt nudler med tamarinsauce, peanuts og store rejer. Denne ret er kendt for et sødligt anstrøg, men heldigvis havde køkkenet suppleret med chili og denne kombination af sødt og stærk var helt i min smag.

Desserten blev holdt til  personkiggeret og et afsluttende glas vino, selvom denne hjemmelavede vaniljeis med passionsfrugt trak. Det må blive næste gang. For det bliver der med sikkerhed.

aroii
Guldbergsgade 23
2400 København K
http://aroii.dk/norrebro.html

pukka tea - nu også til mig

Har her til morgen fået aflivet en fordom. Fordommen at pukka tea kun er til superhippe Østerbromødre med yogamåtte i cykelkurven og Rolexur om håndledet. Og altså kun ment på den gode måde, for jeg er ingen af delene - og bliver det nok heller aldrig.

Fik tre æsker pukka tea af min Østerbroveninde i går i fødselsdagsgave, som næsten rammer overstående billede til perfektion, og selvom jeg elsker selve indpakningen af de hippe teposer, så var jeg på ingen måde sikker på, at jeg var klar til at elske indholdet. De dufter nemlig meget kraftigt og en beskrivelse som "organic rose, hibiscus & sweet vanilla tea" er normalt ikke noget, der scorer høje points på min teliste. Den skal være sort og fra Perch's.

Mistroisk er mildt sagt
Spændingen var derfor på sit højeste, da jeg for lidt siden kogte vand til min morgenkop. Jeg var ikke imponeret ved udpakningen - duften var for kraftig og da det kogende vand kom over teposen, blev det ikke bedre. Og farven - teen var jo næsten helt lakridsgrå. Kiggede mistroisk på koppen og overvejede hvad jeg skulle fortælle min Østerbro veninde om seancen. 

Det smager jo godt
Miraklet indtrådte ved smagningen. For pukka harmonise smager faktisk godt. Faktisk rigtig godt. Kan godt se mig selv drikke en kop til i morgen og i overmorgen. Teen har en kraftig, rund smag og eftersmagen er på ingen måde oversød. Det smager helt anderledes end det dufter. Gad vide om Østerbroveninden kan få mig til at spise speltgrød og smoothies med avocadoolie, hvis hun giver mig det i julegave? 

Køb pukka tea her:
http://www.naturoghelse.dk/shop/pukka-te-218c1.html

Restemiddag i det fri!

Når hverken at lave mad eller blogge i dag. Synes bare lige, at jeg ville dele årets første middag i det fri og fremvise resterne af den sicilianske auberginelasagne i selskab med ovnstegt kylling og salat.

Dermed får jeg både vist hvad den kan suppleres med, og slået et slag for restemad. Husk: næsten alt overskydende mad kan gemmes, og det smager ofte dobbelt så godt dagen efter, idet både smagen og konsistensen har fået tid til at sætte sig.

Restemad er i min verden aldrig negativt ladet - tværtimod, så betyder det ofte nem aftensmad med ektra god smag. Så smid aldrig mad ud, men brug det med omtanke i næste ret!

Den sicilianske auberginelasagne

Inspireret af gastros marts nummer med temaet "Mafia mad" kastede jeg mig i går ud i at lave Parmigiana di melanzane classica siciliana. Eller mere mundret: den sicilianske auberginelasagne. Den smager intet mindre end skønt, og dens fyld bestående hovedsageligt af aubergine, giver en mooshy tekstur som suppleres godt med et stort stykke italiensk brød.

Retten tager lidt tid at lave, idet auberginerne både skal have taget vandet fra og frituresteges i solsikkeolie, så det er en oplagt søndagsret. Men er alle italienske retter ikke stort set det?!

Ingredienser: (4 personer - som tilbehør til kød)
2 stk. aubergine
3 spsk. hvedemel
2 kugler mozzarella
4-5 dl. solsikkekerneolie
2 løg
2 gulerødder
2 dåser flåede tomater
Frisk basilikum
Salt og peber
Friskrevet parmasan

Sådan gør du:
Vask auberginerne, skær dem i 1/2 cm. tykke skiver og fordel dem på et stort spækbræt hvor de drysses med salt for at trække vandet ud. Lad skiverne stå i ca. 30 minutter og skyl dem derefter for salt og dup dem tørre med et viskestykke eller køkkenrulle.

Imens auberginerne trækker vand kan du lave tomatsaucen. Smid de to løg og de to skrællede gulerødder i stavblenderen og blend dem i fine småstykker. Varm en gryde med en sjat olivenoile og steg løgene og gulerødderne. Når det er gennemstegt, tilføjes to dåser flåede tomater og en god omgang salt og peber. Tilføj en håndfuld friske hele basilikumsblade og lad tomatsaucen simre.

Put melet på en tallerken og vend aubergineskiverne i melet på begge sider, og stil dem tilside. Find køkkenets største gryde med den tykkeste bund, og varm den op sammen med de 4-5 dl. solsikkekerneolie. Når olien syder, lægger du så mange auberginestykker i gryden der kan være, uden at de rører hinanden. Steg dem på begge sider til de er gyldenbrune og flotte. Tag auberginestykkerne op, og læg dem på køkkenrulle, så det overskydende olie suges fra.

Tag et stort ildfast fad og dæk bunden med et tyndt lag tomatsauce. Tag begge kugler mozzarella og skær dem i skiver. Læg herefter et lag af mozzarealla oven på tomatsaucen og placer derefter skiverne af friturestegte auberginer. Forsæt indtil du har tre lag og ikke har mere at bygge af. Det øverste lag skal bestå af tomatsauce med klatter af det sidste mozzarella, som du supplerer med et godt lag revet parmasan.

Varm ovnen til 200 grader og sæt lasagnen ind i cirka 30 minutter. Server med en grøn salat, brød og et stykke kød efter eget valg. Meatballs, helstegt kylling eller....

Velbekomme!

Madkram Top 5 - vinderen

Vinderen af min meget personlige madhitliste Madkram Top 5 er fundet! Førstepladsen går til min madmands hjemmelavede pizza med tomatsauce og kødboller med fennikel.

Der er faktisk ikke et måltid der kan gøre mig mere glad! Min madmand styrer køkkenet med rutineret hånd og ud kommer den ene velsmagende pizza efter den anden. Alle med en tynd og knasende bund. Uhm.

Arbejdsfordelingen på dette måltid er fuldstændig klar: han laver maden og jeg tager opvasken. Heldigvis er der dog en smule madsamarbejde. Kødbollerne er min opfindelse og kan altid findes i fryseren, idet jeg ynder at lave kødbollerne i minimum 2 kilos portioner, når jeg først går i gang.

Så hvis du kombinerer opskriften på mine spagetti Meatballs (4. december 2011) med opskriften på hjemmelavet pizza (2. februar 2012), så har du vinderen.

Madkram Top 5
Hjemmelavet pizza med tomatsauce og kødboller med fennikel (4. december 2011)
Nudler fra Wokshop (26. april 2012)
Pasta Arrabiata (6. marts 2012)
Tiramisu ( 5. februar 2012)
Bagte kartofler med fyld (24. januar 2012)

Velbekomme!

Den hjemmelavede falafel

Efter endnu et besøg på endnu en københavnerrestaurant med tømmermænd til følge, så er det praktisk og godt for hovedet og maven, at kunne lave sine egne falafler til dagen derpå. Det er virkelig nemt, smager virkelig godt og er en billig spise efter restaurantregningen.

Du skal bare være opmærksom på, at du aldrig må bruge kikærter på dåse, men selv sætte en portion kikærter i blød natte over. Forklaring følger...

Ingredienser:
400 gr. tørrede kikærter
Bredbladet persille
7 fed hvidløg
75 gr. tahin
1 tsk. bagepulver
1 hakket løg
1 tsk. korianderfrø
1 tsk. spidskommen
1 spsk. salt
En halv citron
Neutral olie til stegning

Sådan gør du:
Smid de tørrede kikærter i en skål, dæk indholdet med vand og lad det stå på køkkenbordet natten over. Næste dag skyller du kikærterne grundigt inden du går igang. Mos herefter kikærter, persille og løg med en stavblender. Kikærterne skal moses helt til ukendelighed, men der må stadig gerne være lidt bidt tilbage i ærterne. Det skal altså ikke have konsistens som en kartoffelmos.

Varm en pande og tørsteg korianderfrø og spidskommen. Når de er gennemvarmet, skal de op i morteren og mases til pulver. Tilsæt det til kikærteblandingen sammen med de 7 pressede fed hvidløg, tahin, bagepulver, salt og saften fra en halv citron. Rør massen godt sammen. Og det er vigtigt, at der kommer rigeligt med salt i blandingen.

Opvarm en dyb pande og tilføj rigeligt med neutral olie til panden. Form kikærtemosen til flade små boller - du ved, sådan som de ser ud hos den lokale kebabmand og steg dem på panden til de har en fin brun stegeskorpe, som dog ikke må blive for hård.

Dåsekikærter smelter på panden
Årsagen til at du skal holde dig langt væk fra kikærter på dåse når det kommer til falafler skyldes, at de smelter på panden. Jeg gjorde selv den fejl første gang, jeg lavede dem. Mosen så fin ud, men såsnart jeg lagde falaflerne i den varme oile på panden, så begyndte de lige så stille at forsvinde. Hvorfor det sker, ved jeg faktisk ikke, men jeg har forhørt mig hos flere madkundige mennesker og de siger alle det samme. Brug kun tørre kikærter til falafler!

Skyl og hak salaten - her må det for en gangs skyld gerne være icebergsalat - og hak tomater, agurk og løg. Varm en stak pitabrød og server fluks med chili- og cremefraiche dressing on the side.

Velbekomme!

Minilagkage á la Miss Child

Fridagen var netop inden for rækkevidde, da jeg strøg i Irma og forsynede mig med lagkagebunde, hindbær, fløde og lemon curd. Vil gerne indrømme, at jeg nok burde have lavet lagkagebundene selv, men jeg kunne næsten ikke vente på at ingredienserne først skulle blandes, bundene skulle bages og afkøle. Det var jo nu der skulle bygges og pyntes!

Ingen frugtstykker - tak!
Jeg har altid haft et svagt punkt for lagkagebunde. Så er det sagt. Til enhver børnefødselsdag med lagkage på bordet, handlede det altid om at komme udenom eventuelle banan- eller jordbærstykker, og ramme den perfekte bid, hvor det var en skøn blanding af lagkagebund, kagecreme, marmelade og glasur der ramte min mund. Ingredienserne er derfor valgt ud fra denne barnedrøm af en lagkage.


Ingredienser: (til 4 minilagkager)
En pakke lagkagebunde
En kvart piskefløde
200 gr. hindbær eller et glas marmelade
Et glas lemon curd. (Bare rolig - du kun en 1/4 af glasset)
Flormelis til glasur
Citronskal (valgfrit)

Sådan gør du: 
Fordel lagkagebundene på køkkenbordet og udstik minilagkagebundene med en rund udstikker. 4 bunde pr. minilagkage. Smør de tre af dem med et pænt lag lemon curd. Pisk fløden til flødeskum. Den må ikke piskes for hårdt, idet der skal en spsk. lemon curd i flødeskummen, inden den er helt færdig. Tilføj en smule revet citronskal og rør det sidste ved håndkraft.

Tag 200 gram hindbær (frosne eller friske), læg dem i en kasserolle med en smule vand og sukker og kog dem ved svag varme til mos. Du kan selvfølgelig også bruge en god hindbærmarmelade. Stil mosen til afkøling.

Så skal der bygges
Nu skal minilagkagen samles, og det er nu, at det bliver rigtig sjovt! Sæt en lagkagebund med lemoncurd på et serveringsfad og læg den mængde flødeskum på, som du finder passende. Dog ikke alt for meget - så vælter kagen. Læg derefter en portion hindbærmos på flødeskummet og luk med en lagkagebund.

Giv kagen en let pres. På den måde sikrer du, at skum og hindbær bliver fordelt på hele fladen. Fortsæt med flødeskum, mos og bunde med lemon curd, til du har tre etager.

På den fjerde og sidste bund skal der ikke flødeskum, men glasur. Hvis du, ligesom mig virkelig godt kan lide lemon curd, kan du med fordel, blandt en skefuld i glasuren, så den også får et bid af citron. Den afbalancerer ret godt den fede flødeskum.

Når glasuren er størknet, kan du pynte med flødeskumstoppe og et friskt hindbær. Dæk siderne med den sidste rest flødeskum, så minilagkagerne bliver hvide hele vejen rundt.

Minilagkagerne har godt af at stå på køl en time eller to inden servering og smager virkelig godt sammen med en kop kaffe.

Velbekomme! 

Minilagkagen er ankommet!

Faldt over denne lille lagkagesag, da jeg forleden deltog i en reception. Den synede desværre meget flottere, end den smagte, men jeg kunne slet ikke slet ikke stå for størrelsen. Cupcakes er so last season. Minilagkager er det nye!

Det kribler helt i fingerne for selv at suse i køkkenet og gå igang. Tænker at en udstikker og en bunke lagkagebunde udgør grundpakken, som suppleres med hvad jeg kan finde på af fyld: flødeskum, kagecremer, glasur, revet chokolade og friske bær. Fortsættelse følger forhåbentlig efter weekenden, hvor jeg (endelig) har tid til at gå i køkkenet...

PS: Det var på ingen måde fordi kagen smagte dårligt, den smagte bare ikke rigtig af noget. Chokoladesmagen var ikke gennemtrængende nok, og et skvat cognac ville have gjort underværker.

Byens bedste morgenmad

Jeg er stor fan af Granola på Værnedamsvej på Frederiksberg, og at dømme efter den evige kø til cafeen både lørdag og søndag morgen, så er jeg ikke den eneste. Heldigvis er jeg udstyret med en veninde, der udover at dele min glæde for at spise ude, er en ørn til altid at ankomme, når der bliver et bord ledigt.

Således skete det også sidste lørdag, hvor det lykkedes os at få det sidste ledige bord kl. 10.00. Snakken gik blandt det overvejende kvindelige publikum, og der duftede allerede dejligt af friskkværnet kaffe.

Det de andre gør
Det, som jeg så godt kan lide ved Granola er, udover stemningen, muligheden for at spise lidt, men godt. Jeg ved faktisk ikke noget værre end brunch både som buffet- eller tallerkenanretning. Bare tanken om at både melon, røræg, pølse og pandekager med sirup skal dele samme leje og muligvis afsætte duft og og konsistens på hinanden, giver mig gåsehud. Og ikke på den gode måde.

Dertil kommer kampen ved buffeen når der ankommer en frisk portion pandekager, og de stadig bugnende tallerkener på cafebordene, når den sidste gæst forlængst har rejst sig. "Hvorfor spise op?" skulle man tro var mottoet for de fleste morgenmadsspisende gæster. Øv.

Æg for sig og ost for sig
Sådan er det ikke på Granola, som er kommet mig til undsætning med deres fine menukort. Her er der mulighed for en portion havregrød eller bare et blødkogt æg med brød til. Ønsker du alligevel at gå hele vejen, så har Granola læst mine tanker og delt den store morgenmad ud på flere tallerkener. Ingen fare for ost i melonen eller omvendt. Og tak for det!

Veninden og jeg var begge sultene og valgte derfor den store morgenmadsmenu. Og vi blev som sædvanligt ikke skuffede. Det blødkogte æg var fuldstændig som det skulle være, kaffen var god og med lille sød kiks som jeg elsker og brødet lunt og godt. Juicen var frisk og velsmagende. Priserne er blevet hævet et nøk, men hvis det kan klare biksen igennem den blivende finanskrise, så lægger jeg med glæde det ekstra i pengekassen og dukker gerne op på næste lørdag. Hvis jeg kakn få et bord!

Granola
Værnedamsvej 5
2000 Frederiksberg

Salatdressingens mester

Jeg har slet ikke fortalt om min far, og om hvor dygtig han er, til at skabe smukke og velsmagende salater og stege bøffer. Sidstnævnte er hvad jeg kalder en klassisk "far egenskab", hvorimod førstnævnte er køkkenkunst jeg ikke har mødt hos mange mænd og derfor altid roser ham for. Og det er altid en meget velkommen invitation, når min far indkalder til bøf og rødvin og salat.

To af hans køkkenhemmeligheder har jeg fået lov til at røbe her: farver og smag. Det skal syne godt og det skal smage godt. Dertil kommer den rette mængde knas i form af rå blomkål, gulerødder eller peberfrugter. Hans salatdressing er altid proppet med friskpresset hvidløg, sennep, honning og chili. Dertil citron, olivenolie og en smule vand til at tynde konsistensen med, hvis dressingen bliver for tyk.

Smag er at turde
Hans største køkkenhemmelighed er faktisk det, at han tør kaste sig ud i hvert et hjørne af smagspaletten når det kommer til dressinger. Min far rister krydderi, maser dem i morteren og er ikke bange for at bruge korriander sammen med rosa peber eller frisk ingefær. Dertil kommer mængden af dressing til salaten. 1. dl. olivenolien er udgangspunktet for to personer, 2. dl. til fire personer og så fremdeles. Hvis det skal smage, så skal der være nok af det.

Ingen adgang til opskrift
Ligeså gavmild min far er med smag, rødvin og middagsinvitationer, ligeså nærrig er han, når det kommer til opskrifterne på hans salatdressinger. Hver gang jeg spørger er svaret det samme: "tag lidt af det, lidt af noget andet og husk at smag til. Brug ikke for meget hvidløg!", imens han smiler smørret. Typisk for min far, så lever han efter reglen, at læring kommer af selv at prøve. Og jeg kan kun give ham ret.

Så hvis du, ligesom jeg i min fars selskab, sidder og håber på en opskrift, så må jeg desværre skuffe dig. For jeg har ikke en. Jeg prøver mig stadig frem og håber på, at en af mine kombinationer rammer bare en note af hans. Forhåbentlig finder jeg min helt egen opskrift en dag og måske giver jeg min opskrift videre en dag - måske ikke.

Sæt igang og smag dig frem
Tanken med dette indlæg var egentlig mest for at præsentere min far, hans blik for flotte farver og smag for smag. Forhåbentlig sender det dig i køkkenet med lysten til at lave din egen salatdressing. Prøv dig frem, vær ikke nærig med olivenoliven og husk, at honningen er din ven, hvis din dressing er blevet for bitter!

(Og skulle du få lyst til at dele din kreation her, så er du mere end velkommen. Det vil glæde både mig og min far).

God fornøjelse!

En dag i Tivoli...

Vil med det samme understrege, at jeg hverken er sponseret af Madklubben, eller er bedste venner med marketingafdeling eller restaurantchefer. Jeg kan bare virkelig godt lide deres mad og koncept, og da min fødselsdag skulle fejres i Tivoli, faldet valget på Madklubben Tivoli.

Smørrebrød til fire
Vi var fire personer til frokost, og for at holde fokus på locationen valgte vi alle "en dag i Tivoli..." som dækker over Madklubbens anretning af smørrebrød. Vi lagde flot ud med en sildeanretning med henholdsvis karry og æbler og fed skøn laks med pyntegrønt. Eller koldrøget skotsk laks som der stod på menukortet. Silden var virkelig velsmagende med en perfekt balanceret smag af karry, og den forsvandt hurtigt fra tallerkenerne i selskabet med de kolde øl og snaps.  

Herefter var det blevet tid til den lune fiskefrikadelle med remoulade og surt. Flot gjorde den sig til på spækbræt omkranset af de grønne, syltede agurker. Smagen i dellen var god, men konsistensen var ikke noget at råbe hurra for, og fisken nærmest smuldrede i munden. Jeg valgte at skylle efter med et køligt glas rosé.

Alt blev godt igen, da jeg smagte første bid af den glasserede svinekæbe. Uhm. Den var mør og velsmagende og kødet trævlede på den helt rette måde. Igen fungerede spækbrætserveringen som den skulle.

Forkert valg af dessert
Den afsluttende finale - desserten blev et fejlcast fra min side. Jeg er en stor osteenthusiast, men har af uvisse årsager aldrig smagt en camembert frit med solbærsyltetøj. Det måtte der rettes op på nu, da den var en valgmulighed på menukortet. Resten af selskabet holdt sig i den sødere afdeling og valgte kortets citronfromage. Det skulle jeg også have gjort.

Tallerkenen så nu ganske flot ud, da den kom svævende gennem det lyse lokale på tjenerens arm. En mørkerød bund af bær med to flot friterede stykker ost. Men mine smagsløg kunne slet ikke finde nydelse i kombinationen af friteret dej, stærk flydende ost og sød syltetøj.

Det blev til to bidder, imens jeg kiggede langt efter de andres virkelig velsmagende citronfromage med lette skyer af flødeskum. Kan nu stryge camembert frit af madlisten og er en smagsoplevelse klogere. (Var så dessertskuffet, at jeg helt glemte at tage billeder af både ost og fromage - beklager).

Tjekket interiør
Spiseoplevelsen på Madklubben Tivoli var god, men sad ikke lige så godt i skabet som Madklubben Vesterbrogade, hvilket hviler på fiskefrikadellens smuldrende skuldre. Indretningen, stemningen og imødekommenheden fra personalet, er der dog stadig ikke en finger at sætte på, og sandsynligheden for at jeg kommer igen er stor! Også uden en fødselsdag at fejre!

PS: Husk at indregne entré i dit samlede budget. Der skal nemlig betales almindelig pris for adgang til haven og dermed til Madklubben Tivoli.

Madklubben Tivoli
Vesterbrogade 3
1630 København V
http://www.bistrobooking.dk/tivoli/

Madklubben Vesterbro

Det lykkedes mig og min madbuddy ganske succesfuldt at kaste os ud i en ikke planlagt middag på Madklubben på Vesterbrogade i går. Vi skulle vist egentlig bare drikke et enkelt glas vin, men himlen var blå, vi havde lige fået løn og hvorfor så gå hjem?

Hvidvin på Vesterbrogade
Solen sendte de sidste stråler langs Madklubbens kridhvide facade og mellem restauranten og de mange parkerede cykler, stod en hel langbænk ledig og ventede kun på os. Restaurantchefen var virkelig imødekommende - selvom vi ankom uden skyggen af en reservation - og bad os vente i 10 minutter til der var et bord ledigt.

Vi havde knap sat os på bænken før to glas hvidvin ankom, og således tilbragte vi den rareste ventetid jeg længe har spenderet på en københavnsk restaurant. Vesterbro flød forbi os, hvidvinen var velsmagende og tilpas kølig. 

Efter de lovede 10 minutter var der to ledige pladser ved baren. Der var varmt, men udsigten var i top. Her var der nemlig frit udsyn til kokkenes topkoregraferede dans i køkkenet komplet med madpincet, gryder, pander, hvide tallerkener og viskestykker.

Kalv og lam
Inden vi hver især kom frem til valg af mad, kom husets vanlige spækbræt med brød og smør på bordet. Det dulmede sulten og gjorde blikket skarpere på hvad det egentlig helt præcis var, vi ønskede at bruge vores sult på. Min madbuddy valgte personalemaden, som var kalve i frikassé - min mormor kunne ikke have lavet den bedre -og jeg selv snuppede lam med sommerratatouille og urtemayo. Yum.

Menukortet var iøvrigt skiftet samme dag, så der var en anelse ventetid, idet kokketeamet ikke helt havde fundet routinen. Ganske forståeligt og ikke noget problem. Det gav kun den perfekte undskyldning, for at iagttage deres indforståede dialog i køkkenet. Både kalv og lam smagte ganske vidunderligt, og der var ikke en finger at sætte på de to tallerkener. Ærterne i frikaseen var endda friske ærter, hvilket køkkenet skal have yderligere ros for.

Ingen dessert - al for mætte
Nu er hverken madbuddyen eller jeg madfornægtere, men vi måtte undlade at spise dessert. Vi havde eller hver især udset os en ostebid og koldskål, men da den sidste kødbid var tygget, var vi begge så mætte, at vi måtte afbestille. Det havde køkkenet ingen problemer med, og vi nød istedet det sidste af vores vin og forlod efter små to timer restauranten igen. Glade, mætte og imponerede over smag, indretning og virkelig god service.

Kan kun anbefale Madklubben Vesterbro på det varmeste - velbekomme! 

Madklubben Vesterbro
Vesterbrogade 62
1620 København V
http://www.bistrobooking.dk/vesterbro/