Er så heldig, at have to veninder som er lige så glade for at spise ude som jeg er, og som sætter mindst lige så meget pris på det asiatiske køkken som jeg gør. Lørdag aften blev derfor tilbragt på namnam på Vesterbrogade, som er Claus Meyers nyeste tilføjelse til madimperiet. Og hvilken aften! Maden var intet mindre end skøn og Henrik Ydes asiatiske restauranter har i min lille verden, fået sig en værdig modstander.
Kun et enkelt lille "men" som skal ud:
Lagde ud med to snacks til deling, Kulit ikan og chickpea fritters, som var henholdsvis stegt fiskeskind og kikærtefritter. Begge dele havde god smag og knas, men to stykker små fiskeskind til tre personer, var lige i underkanten. Især når det kostede 25 kroner.
Overskudet fra tjeneren til liiige at få køkkenet til at smide et stykke ekstra på tallerkenen, så der var et til hver, ville have klædt serveringen. Det er så absolut også den eneste kritik jeg har at sætte på en middag som varede næsten 2 1/2 time. Superlativerne starter nu...
Forretterne:
Imens mine veninder lagde ud med Pepper Crayfish og Singapore Chili Crabs, startede jeg med en Gado Gado salat. Af de tre var mit valg det kedeligste. Ikke fordi der var det mindste galt med salaten - det smagte skønt - men fordi de to andre retter, var så mundvandsdryppende lækre, at jeg kunne have spist dem dagligt de næste tre uger. Pepper Crayfish var danske jomfruhummere, som var dækket i velsmagende, stærk sort peber og Singapore Chili Crabs var slowfood spisning af en smagsbombe der eksploderede i sødme og chili.
Hovedretterne:
Madglæden var derfor høj, da vi nåede til hovedretterne. Kunne de smage lige så godt som det vi just havde sat til livs? Svaret er ganske enkelt: ja.
På anbefaling kastede jeg mig over Beef Rendang og min medspisende veninder bestilte begge Char Siu Free Range Porc BBQ. Hold op, hvor var det godt. Min ret bestod af et stykke oksespidsbryst, som var langtidsbraiseret i kokosmælk med citrongræs, gurkemeje, galangarod og chili. Hertil en knasende sommerkål der havde en dejlig sur/bittter lage og gule aromatiske ris, Nasi Kuning ris.
Kødet var så mørt, at jeg kunne dele det med spisepindene og kombinationen af det møre kød, de virkelig smagfulde ris og det knasende sure kål var perfekt. Jeg spiste rub og stub, selvom jeg var mere end mæt.
Jeg fik heldigvis også lov til at smage Char Siu Free Range Porc BBQ, og til den har jeg også kun rosende ord. Marinaden bestående af honning, bygmaltssirup og krydderier var blevet helt mørk og næsten karameliseret og smagte skønt, og de lynstegte tilhørende grøntsager fuldendte hver en mundfuld.
Det samlede indtryk:
Maden kan der ikke sættes en finger på. Det smagte fuldstændig fantastisk og er lige præcis den type mad, som jeg sætter allermest pris på: farverig, velsmagende og med bid, knas og styrke.
Det er dog min medspisende veninders fælleskommentar, som jeg hæftede mig allermest ved, da vi rundede middagen af. Jeg har desværre aldrig selv været i Østen, og derfor har jeg ikke mandat til at påberåbe om et asiatisk spisested er autentisk eller ej. Jeg ved bare, at jeg kan lide denne form for mad. Mine veninder derimod har rejst rundt i Østen, og den ene har boet der en årrække og de sagde begge med salige smil:
"her dufter helt rigtigt. Lige fra da vi trådte ind af døren, var det som at være af sted igen".
I min verden er det mandat nok: namnam ER namnam!
namnam
Vesterbrogade 39
1620 København V
http://www.restaurantnamnam.dk/
Etiketter: Restaurant
