Ikke glemt, men gemt - bekvem spisning i London

Undskylder med det samme mit fravær. Har været en uge i London i arbejds medfør og jeg må erkende at energien ikke holdt til både at passe arbejde og blog. Har dog flittigt taget billeder af diverse madindtag og bringer nu her et udvalg.

De gode kæder:
Det skarpe øje vil bemærke, at jeg (igen) har været i kæderestauranternes vold, men dette indrømmer jeg gerne med glæde frem for skam. I London sætter jeg pris på at bevæge mig blandt udbuddet af eksotisk mad fra stort set alle verdenshjørner og det er nemt og bekvemt. Vælger du rigtig, er der perler at finde blandt alt junken.

Wagamama, Yo Sushi! og Pret er hvad jeg kalder de gode kæder. Samtidig tilfredsstiller de mit alenespiser dilemma: det må gerne være godt, men ikke alt for dejligt, for så ærger jeg mig alt gul, grøn og rød over, at jeg ikke kan dele oplevelsen.

 Adresser:

Fish n'Chips:
Rock & Sole Plaice
47 Endell St.
(Nær Covent Garden)

Sushi:
Yo Sushi!
Stormagasinet Selfridges
(I stueetagen)

Asiatisk:
Wagamama
Soho
10A Lexington St.

Pomelosalat med citrongræs og grillede rejer

Så er vi tilbage til lovprisningen af Henrik Yde. Kastede mig i forgårs over endnu en ret fra Ricemarket kogebogen. Min første asiatiske ret nogensiden, som var uden ris.

Pomelosalat med citrongræs og grillede rejer. Igen er det saucen eller yamdressingen som gør hele forskellen. Massere af fishsauce og lime. Valgte dog at udskifte mynten med koriander, da jeg absolut kun bryder mig om mynte i drinks og ikke kan få nok af koriander.

Sådan gør du: (2 pr.)
Skær skrællen af pomeloen og pil bådene nænsomt fra hinanden. Fordel stykker på yndig vis på to tallerkener eller et stort serveringsfad. Skær citrongræs i lange tynde strimler og fordel dem på samme vis. Pluk koriander og placerer med rund hånd. Tørsteg en håndfuld usaltede peanuts under svag varme og husk at ryste panden jævnligt. Når peanutsene er kølede skal de drysses med masser af salt og hakkes i småstykker.

Dressingen kan du lave i en morter. Slå et 1/2 fed hvidløg i stykker sammen med en tørret birdeye chili. Tilføj 3 spsk. sukker og mos det godt igennem. Når sukkeret er opløst så godt så muligt, tilføjes 3 spsk. limejuice (det svarer til 1 lime) og 3 spsk. fishsauce. Bland det hele godt, smag til og sæt det tilside.

Varm en grillpande op til den er rygende varm. De optøede eller friske tigerrejser skal være befriet for al skald og ligge klar ved siden af panden, smurt med en smule neutral olie. Ingen olie på selve panden. Når grillpanden ryger, smides rejerne på. De skal ikke have mere end et minuts tid på hver side til de fint lyserøde.

Når rejerne er færdige placeres de dekorativt sammen med resten af anretningen, drysses gavmildt med de ristede peanuts og ekstra koriander. Smid hele yamdressingen over og server med en kold øl!

Velbekomme!     

Vinsmagning, cassoulet og stenovnspizza

Sidste weekend stod virkelig i madørernes tegn. Fredag var der afgang til sommerhus hvor 12 vine, en gigantisk gryde cassoulet og den hjemmebyggede stenovn til pizzaer ventede på os.

Opgaven var hård: 12 vine, hvoraf fire var hvide, skulle smages og findes i blindtesten. Jeg vil gerne med det samme indrømme, at jeg kun fandt 1 ud af 12 mulige. Det var Sauvignon Blancen, som ikke kunne skjule sin lette duft af sød armsved. (Og som jo smager afsindigt godt!)

For at vi ikke skulle blive alt for rødkindede alt for hurtigt, var der bikset en fantastisk velsmagende portion cassoulet sammen med hele tre forskellige slags pølse. Den blev serveret i skåle med en helt simpel spinatsalat til, der var vendt i  en olie/eddikke dressing. Uhm.

Jeg ved egentlig ikke, om jeg blev så forfærdelig meget klogere på vin og de mange nuancer, som de rummer. Men jeg blev bekræftet i, at mit eget indkøb, en Barbera D'Asti fra 2009 var min favorit. Og til 99,- hos Gl. Kongevej Vin, er den ikke en vin, som kun kan deltage ved middagsbordet en gang om året.

Pizza til morgenmad 
Næste dag kom stenovnen allerede igang fra morgenstunden. Det tager nemlig tid før brændet brænder til trækul og dermed både har den rette varme og form til at pizzaerne kan komme ind.

Der blev kreeret pizzaer med meatballs proppet med fennikel, pizzaer med blåskimmelost og pizzaer med parmaskinke, ruccula og pesto. Uhm.

Så find nogle gode venner, et sommerhus, en masse vin, en masse mad, pak bilen og kom afsted - det er frygteligt hyggeligt og kan varmt anbefales! Og skidt med at du ikke rammer den rette vinmark. Bare du nyder vinen!

Pizza til en

Befinder mig idag på den anden side af sundet, idet jeg er smuttet en tur til Stockholm. Har derfor forladt køkkengryder og er nu i restauranterne og sandwichbutikkernes vold. Med begrænset firmadiæt er det desværre ikke Operakælderen, der står på programmet. Har som en anden omrejsende skosælger indtaget en pizza og en kold øl i eget selskab ved en rød og hvidternet dug i Gl. Stan.

På en måde er jeg lidt skuffet over, at kreativiteten ikke rakte til mere. Men efter en lang rejsedag, møder og ømme fødder, var det den umiddelbare sult der vandt. Og mens jeg sad der og tyggede i min pizza, gav det mig stof til dette blogindlæg: jeg er aldrig bange for at indtage et måltid eller tre i det offentlige rum ganske alene, men det slog mig, at det dog ikke indbefatter alt for hyggelige, gode eller dejlige restauranter. Jeg vil simpelthen så gerne dele oplevelsen med dem jeg allerbedst kan lide, istedet for at sidde med hele herligheden selv.

Stod længe med hånden på dørhåndtaget til Ruby - en tjekket grillbar/restaurant i Gl. Stan. Cool og simpelt interiør, flotte vinglas og tjekkede svenskere. Men de 200,- for en burger (uden tilbehør eller drikkevarer) blev pludselig for overvældende i eget selskab. For dejlighed skal deles.

Sundt at spise alene
Slentrede derfor videre og endte på turistfælde nummer 1. Og endda helt bevidst. Her sad allerede flere turistpar, som ikke mæglede et ord til hinanden og hele loftet var dækket af endnu en reproduktion af Micheanglos Adam og Gud på skyen fra Det Sixtinske Kapel. Valget blev selvfølgelig en pizza, og her kommer jeg til pointen: en pizza er en dejlig og neutral ting at spise alene. Den behøver ikke at blive rost til skyerne, hvis den er god er aftensmåltidet en succes og hvis den er dårlig er den hurtig glemt. No harm done.

Og det er altså ganske befriende at sidde i tavshed med sig selv og lade andres hverdag glide forbi. Jeg var i hvert fald det mest interessante indslag i nabobordets aften, selvom de ikke mæglede et ord tl hinanden. Og pizzaen. Den var faktisk rigtig god. Fyldt med ansjoser, kapers, oliven og hvidløg. Det er altså på tide at pizza/ansjosjoken kommer i glemmebogen. Men ikke at spise en pizza alene i ny og næ - det er sundt! 

PS: Spis endelig på Ruby på dit næste Stockholm besøg. Det er virkelig godt og ganske tjekket. Der er to afdelinger som ligger lige ved siden af hinanden: http://www.grillruby.com/

Flæskestegssandwich fra Meyers Deli

Så enkelt kan det gøres på en søndag med tømmermænd og tv: take away flæskestegsandwich fra Meyers Deli. Knasende sprød svær, velsmagende rødkål og saftigt kød.

Den store og yderst velsmagende sag kan bestilles ved Meyers Deli hver søndag mellem 17.00 til 21.00.

http://www.meyersdeli.dk/

Nu med gastro abonnement

Morgengrøden på en torsdag bliver bare lidt sjovere, når det nye gastro lige er landet i ens postkasse. Vil egentlig ikke dele hverken kaffe- eller grødopskrift, da jeg er sikker på, at det står klart hos de fleste.

Vil bare dele, at det er skønt med et seriøst dansk madblad, og at det nu mirakuløst dukker op på matriklen månedligt.Bliver snarest nødt til at kaste mig ud i at lave Parmigiana di melanzane classica siciliana på side 60...

God torsdag!

Tak Henrik Yde!

Kastede mig igår over det asiatiske køkken. Har efter to besøg på Ricemarket købt Henrik Ydes kogebog fra samme sted. Kunne godt se, at finanserne ikke holdt til ugentlige besøge for at få mit trang til oksekød i oystersauce stillet.

Heldigvis kan man for 229 kr. lære at mestre flere af retterne fra restauranten i "Opskrifter fra Ricemarket" og jeg strøg derfor forbi den asiatiske købmand på Istedgade, Vesterbro på vej hjem fra arbejde for at tanke op til aftenens projekt.

Belæsset med thailandsk basillikum, ingefær og diverse olier og nudler til køkkenskuffen, kom jeg hjem og i gik igang. En anelse spændt på om det nu ville blive det samme som på Ricemarket.

Jeg kan kun sige: Tak Henrik Yde! Tak  fordi du gerne vil dele jeres signatur marinade med os dødelige for sølle 229 kr. Jeg lover, at jeg nok skal bestille bord på Ricemarket igen, men bare ikke lige foreløbig, fordi nu kan jeg faktisk selv lave retten, og tilmed så den smager ligeså skønt som jeres.

Glæden og selvtilfredsheden ville faktisk ingen ende tage i det lille køkken igår. Udover at hele lejligheden duftede som et ægte thaikøkken, så smagte hver en bid lige så kraftfuldt og autentisk som på Ricemarket. Og er dit køkken udstyret med en stavblender, så tager det ingen tid at lave marinaden til oksekød i oystersauce.

Sådan gør du: (4 personer)
Skyl og skær en broccholi og en pakke champignon i mundrette stykker. Skær  600-700 gr. godt oksekød i tynde strimler og sæt alle tre ting tilside.

Skyl risen tre gange i koldt vand og lad dem stå i en skål med vand i. Sæt en gryde over med nok vand til at dække mængden af ris, og såsnart vandet koger hældes risene i. Husk også lidt salt. Lad dem koge op og skru derefter ned på laveste blus, og lad risen koge færdig under låg. Kogetiden forkortes ved, at de har stået i blød inden, så det plejer at være en god idé helt at slukke for blusset de sidste 10 minutter, og så lade dem blive helt færdige på eftervarmen.

Find stavblenderen med beholder frem. Smid 6 fed hvidløg og en hel rød chili i beholderen. Tilføj 6 sorte peberkorn, omkring 50 gr. frisk ingefær og 2 dl. oystersauce, samt et halv bundt thaibasilikum og et skvat soja. Sæt låg på, klik stavblenderen på og blend til massen er fuldstændig opløst.

Find wokken frem og tænd for blusset. Lad wokken varme op og smid da 1/2 dl. rapsolie på. Tilføj straks det fintstrimlede kød og steg det hurtigt ved høj varme i maksimum 2 minutter. Tilføj grøntsagerne og derefter marinaden. Lad det hele stege i 2 minutter yderligere og server.

Det er super vigtigt, at du overholder den meget korte stegetid både for kød og grøntsager. Grøntsagerne må ikke blive bløde, men skal bevare deres bid. At kødet ikke må stege længere kræver, at du køber noget ordentligt kød. Et par bøffer eller medaljoner går fint til dette formål. Retten bliver ikke god, hvis du køber kød som er billigt, og som derfor skal stege længere. Så hellere lave oksekød med oystersauce færre gange, men ordentligt.

Server med ris og strø en hakket rød chili og en håndfuld basillikumblade over wokken som pynt.

Velbekomme!

Thailandsk Supermarked
Istedgade 134
1650 København V

"Opskrifter fra Ricemarket"
Af Henrik Yde
http://www.saxo.com/dk/item/henrik-yde-andersen-opskrifter-fra-ricemarket-by-henrik-yde-hardback.aspx

Madkram Top 5: Pasta Arrabiata

Pasta er i min bog noget af det rareste og mest ukomplicerede jeg kan spise. Det er madens svar på et godt kram, når jeg mest har brug for det. Og samtidig kan det virkelig være en ven i nøden, idet en hurtigbikset pastaret sjældent kommer helt galt afsted. Lidt tomat, lidt olie og hvidløg og så er den klaret!

Pasta Arrabiata er en af disse venner. Den er utrolig nem at lave, smager drøngodt og har et chilibid som frisker op på selv den kedeligste mandag. Og da vi altid har tomater og chili i køkkenet, så sparrede den mig tilmed for en indkøbstur i går.

Sådan gør du:
Hak tre fed hvidløg og to små tørrede chilier meget fint og smid det i en varm pande, hvor der er rigeligt med olivenolie. Lad det stege et minutstid uden at tage farve.

Hak en håndfuld tomater i små tern og smid dem på panden. Åbn en dåse flåede tomater og kom dem på panden sammen med de andre. Tilføj en spsk. tomatpuré. Tilføj en tsk. sukker, en spsk. citronsaft og en sjat balsamico og masser salt og peber. Lad tomatsaucen koge op og smag derefter til. Det er vigtigt, at chilismagen brager igennem, så det kan meget vel være, at der skal suppleres med endnu en tørret en af slagsen.

Sæt vand over til pastaen og kog en portion rør. De passer godt til den tykke tomatsauce som sætter sig fast i rillerne. Skal det være ekstra godt, så køb De Cecco pasta. De har et godt bid og er ofte på tilbud i Irma.
Hæld vandet fra pastaen og kom det tilbage i gryden. Hæld tomatsaucen over pastaen, læg låget på og ryst gryden godt. Derved bliver al pastaen vendt i saucen og tomatsmagen kan sætte sig i rillerne.

Server med frisk basilikum på toppen og friskhøvlet parmasan. Sidstnævnte er en smagssag, men jeg synes at det afrunder den stærke chilismag med et anstrøg af fedme.

Velbekomme!  

Et fredagstip: start weekenden i Torvehallerne

Der er noget ved fredag, som signalerer et uendeligt antal af muligheder. Skal weekeden startes med en fredagsøl, en middagsinviation der kræver indkøb og madlavning, take away eller en lille hyggelig bid og et glas vino inden vi beslutter os?!

Sidstnævnte er så absolut en mulighed i Torvehallerne i København. Stedet jeg nu elsker at hade en lille smule, fordi selve ideén on Torvehallerne er så god og rigtigt, men som i praksis ikke helt fremstår så gennemtænkt.

Mulighederne for en bid er mange i de to haller. Jeg valgte en fredag for et stykke tid siden at sætte en veninde i stævne på Petit Pate som både kan slukke øl og vintrang. Desværre var deres steaksandwich ikke mulig at sætte tænderne i den dag, idet deres blus var gået i stykker, så valget faldt i stedet på deres tapasfad som går glimrende til deling.

Råvarerne var der intet galt med, men selve kombinationen var temmelig kedelig. Osten var decideret smagsløs og de forskellige skiver af diverse kød frembød ikke mange smagsvarianter. Brødet var dog smagfuldt, blødt og lige som det skulle være.

Petit Pates bedste feature var unden tvivl stemningen, og muligheden af at det kan lade sig gøre i lille KBH at få lidt Barcelona fornemmelser en fredag eftermiddag. Men så er vi også tilbage til hvor tankerækken startede: Torvehallerne og deres indhold er en super god idé, men ikke altid lige smukt udført.

Jeg er dog på ingen måde færdig med at fejre fredag i Torvehallerne - næste gang går destinationen bare ikke til Petit Pate. Madmæssigt er det simpelthen for kedeligt. Selvom deres ølglas er små og meget fine og helt som i Barcelona. Jeg sætter næste gang snuden direkte mod Tapa del Toro og vælter mig pintxos og kølig cava.

God fredag!