1.8.13

Økologisk jordbæryougurt fra Øllingegaard

Denne lille jordbærsag var med til at forsøde min morgen. Cremet og med en dejlig jordbærblanding, som du selv skal røre ud. Kaffe, yoghurt og nyeste modeblad. What's not to like? Den økologisk jordbæryoghurt fra Øllingegaard kan købes hos Emmerys.



Velbekomme!

Etiketter:

12.1.13

Breakfast for champions - kunsten at spise rester

Holdt en større familiemiddag igår, hvor menuen stod på ovnbagt laks med dampet spinat, små kartofler og gudeskøn hollandaise sauce. Dette indslag handler dog ikke om, hvordan gårsdagens menu blev til, men hvordan resterne kan genbruges til en "over the top" lækker morgenmad.



Suppleret af et spejlæg og en kop te blev gårsdagens hovedret nemlig tryllet om til en temmelig luksuriøs morgenmadstallerken. Selvom nogle måske er bange for at genopvarme en sauce fra dagen før, eller mener at rester kun hører til skraldespanden, så vil jeg argmuentere for det modsatte.

Hvis du blot husker, at sætte den overskydende mad i køleskabet med det samme, og ellers bruger din næse til at dufte dig frem med, så kan det meste mad genbruges i måltider flere dage efter, at det oprindeligt blev lavet. Sørg for at pakke resterne ordentlig ind, opbevar dem på køl, og smag dem til som med alle andre andre råvarer, når du tilføjer dem i det næste måltid. En omelet bliver niveauer bedre med smørristede kogte kartofler fra dagen før, og rester fra en stegt kylling udgør basen til den bedste clubsandwich.

Så hvis jeg må foreslå en mulighed til aftenens menu: laks, spinat og masser af kartofler. Så kan du nemlig spise en "breakfast for champignons" søndag morgen!

God weekend og velbekomme!

Etiketter:

30.10.12

Tartine Bakery - San Franciscos bedste brød

Må dele en af mine bedste morgenmadsoplevelser med jer. Glem alt om brunch og den sære blanding af melon, røræg og færdigproducerede minipandekager. Det er her er morgenmad som jeg kan lide det: brød og kaffe fremtryllet med kærlighed og brændeknuder. Jeg taler om Tartine Bakery i San Francisco.



Det er desværre ikke mig der har fundet det skønne bageri i bydelen Mission. Det har Claus Meyer selvfølgelig. Kokken Kille Enna har skrevet forordet til den virkelig flotte bagebog:  Det gode brød - Opskrifter fra Tartine Bakery, som blev oversat og udgivet på Lindhardt & Ringhof sidste år. Så jeg er på ingen måde first mover her. Jeg vil bare gerne sprede det gode brødbudskab.Det er 2 måneder siden jeg indtog min morgenmad der, og jeg kan stadig ikke glemme det.

Chad Robertson er ejeren bag Tartine Bakery. Han har bagt i over 20 år, og kender derfor alt til krumme, tekstur og sejhed. Han fyrer med brænde og bager sine brød sidst på eftermiddagen, så køen foran Tartine Bakery starter ikke morgenen, men om eftermiddagen. Altså brødkøen. Der er selvfølgelig også kø i morgentimerne, hvor lokale såsom turister gerne venter 30-45 minutter på at sætte tænderne i gigantiske smørcroissanter og skåle med kaffe, som det serveres i Frankrig.





Mad er blevet lige så gyldigt et rejsemål for turister, som museer og shopping. Det gælder for mig og flere af mine venner, som hellere end gerne indlægger et stop for liige at smage den vin eller teste den restaurant, som har været på spiselisten det sidste år. Dette gjaldt også for stoppet i Mission, hvor jeg med barnlige glæde satte tænderne i et stykke brød. Og det smagte skønt. Var knasende, sejlt, velduftende og lige som det skulle være. Kombineret med kaffen, var jeg mæt og glad resten af dagen, men jeg drømmer dog stadig om kagerne i vinduet, som der desværre ikke var plads til i min mave...

Skal du til San Francisco er Tartine Bakery helt klart et madstop værd. Området Mission, hvor bageriet ligger, er super hyggeligt og rummer iøvrigt flere skønne restauranter og barer. Dem skal jeg nok fortælle om en anden gang. Er økonomien ikke lige til flybillet og hotel, så kan jeg varmt anbefale brødbogen: Det gode brød - Opskrifter fra Tartine Bakery som et alternativ. Her er også opskrifter på skønne frokostretter og kager som serveres på Bar Tartine der ligger lige ved bageriet.

Tartine Bakery & Cafe
600 Guerreo Street
San Francisco CA 94110
http://www.tartinebakery.com/

Brødbogen: http://lindhardtogringhof.dk/Titler.aspx?c=Item&category=4945&item=29452

Etiketter: , ,

19.7.12

Vafler - nu til morgenmad

Der er vist gået lidt sommerferiestemning i madlavningen og blogskriveret. Lidt pasta der, lidt rester her og en kylling på grillen. Hvor er kameraet? Hvor er computeren? Ved det ikke...

Tænker at det er ok. Det er vel det sommerperioden er til for. At have lov til at lade være med at gøre alle de ting, som man gør fast resten af året.



Nåede dog lige at forevige disse morgenvafler, som min madmad diskede op med i går. Syndigt at starten dagen med, men samtidig helt i orden, når jeg skal på arbejde, imens alle andre holder ferie.

Ingredienser: (10-12 vafler)
5 dl. hvedemel
1 1/2 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
8 dl. mælk
75 gr. smør
4 æg

Sådan gør du:
Bland mel, salt og bagepulver og tilsæt halvdelen af mælken. Rør det til en klumpfri dej. Smelt smørret og pisk det derefter i melet sammen med resten af mælken. Tilsæt de fire æg og rør dejen godt. Lad dejen hvile i cirka 30. minutter inden den hældes på vafeljernet.

Server straks med jordbærsyltetøj til!

Etiketter: ,

28.6.12

Den spanske morgenmad

Morgenmad på en hverdag er ikke mit favoritmåltid. Jeg er lige vågnet, har ikke bevæget mig endnu, tænkt en eneste sammenhængende tanke og skal så spise. Kæmper skiftevis med havregrød, musli, yougurt og cornflakes, men det er ikke rigtig godt. Har dog her til morgen opdaget, at det er et stykke kold omelet på ristet rugbrød tilgengæld!



Aftensmad bestod i går af en omelet med chorizopølse og peberfrugt, samt en grøn salat og ristet rugbrød. Lækkert og nemt, da det hele befandt sig i køleskabet uden indkøb. Imorges kom jeg i tanke om hvor velsmagende omeletten havde været, og det faktum, at der var et stykke tilbage. Tanke blev hurtigt omsat til handling.

Rugbrødet var varmt, omeletten kold, chorizoen stærk og peberfrugten gav knas. Det smagte fulddstændig som morgenmad i Spanien. Uhm.

Om omeletten spises til aftensmad eller morgenmad er smagen altså lige god. Og den er meget let at lave. Den kræver blot, at du køber nogle gode, bløde chorizopølser, som får en god stegeskorpe når de steges på panden.

Ingredienser: (2 personer) 
6 æg
Revet ost - mozerella eller cheddar
3 chorizopølser
Et løg
En peberfrugt
Salt og peber

Sådan gør du:
Slå de 6 æg ud og pisk dem godt. Tilføj den revede ost, cirka en håndfuld og masser af salt og peber. Pisk igen. Varm en pande og smide de grofthakkede chorizopøler på panden. De steges uden fedt, da de selv frigiver rigeligt med olie. Når de er næsten færdigstegte, tilføjes det fint hakkede løg og den fint hakkede peberfrugt.

Når pølse, løg og peberfrugt er klar, tilføjes en klat smør som smelter. Herefter hældes æggemassen på panden. Skru ned for blusset, så omeletten steges ved medium varme. Sæt gerne et låg over panden. Vend omeletten når den er blevet fast i formen, og lad den simre færdig.

Skal spises straks. Gerne med ristet rugbrød, en grøn salat, en speltsalat eller hvad køkkenet nu ligger inde med. Og ja, den er gudeskøn dagen efter i kold udgave.

Velbekomme!

Etiketter: , ,

16.6.12

Bananpandekagen

Kort bemærkning: var til bryllup i går og er noget baldret. Fik dog under middagen anbefalet denne pandekageopskrift, som jeg netop har testet som middel mod tømmermænd. Og den virker egentlig ganske godt.





Kan ikke helt bestemme mig for, om jeg er helt tryg ved den gennemtrængende smag af banan, men tænker at hvis man bruger en mere grøn banan, så vil smagen ikke var så dominerende. Men hovedet har det faktisk en smule bedre. Er sikker på, at pandekagen også vil være et hit mandag morgen kl. 06.30 uden skyggen af nattefest.

Ingredienser: (2 pandekager)
1 moset banan
1 æg
40 gr. boghvedemel
Lidt kanel

Sådan gør du:
Mos bananen og rør det sammen med æg, boghvedemel og kanel. Smid en pande med smør på, på blusset og steg pandekagerne. Server med det samme.

Velbekomme!

Etiketter:

25.1.12

GRØD på Jægersborggade

Havde tid til en sen morgenmad igår og lagde derfor vejen for GRØD på Jægersborggade på Nørrebro, hvor jeg indtog en portion spelt - emmergrød.



Grød - en dansk nationalret
Det lille grødsalg gør ikke meget væsen af sig, men er du først kommet indenfor åbner der sig en ny verden af grødmuligheder. Her kan du smage den klassiske havregrød i flere udgaver, eller bestille en portion frokost- eller dessertgrød. Med tanke på, at grød blot for 100 år siden var hovedbestandelen i den danske befolknings hverdagsmad, er GRØD både et cadeau til tidligere tiders kostvaner, men også et glimrende bevis på at historien often gentager sig selv. 



Min portion spelt - emmergrød med kanelbagte æbler, skyr og græskarkerner smagte simpelthent skønt! Normalt er jeg slet ikke så eventyrlysten, når det kommer til flerstrengede kombinationer af morgenmad, men GRØD formår at servere en portion som både mætter, smager og gør godt for øjnene. Og til en samlet pris på 50 kr. for en portion grød og en sort kop kaffe, så er selv din bankdame glad.

Luksuriøs hverdag
GRØD er ikke et sted du sidder flere timer med veninderne, for det er der hver plads eller grund til. GRØD er det lille luksuriøse hverdagsvalg hvis du har mulighed for det på vej til arbejde. Så drop en gang imellem din latte to go og læg vejen for Jægersborggade 50 istedet - du bliver ikke skuffet!


Etiketter:

20.11.11

Det tjekkede æg

Der er noget med søndag og morgenmad, som passer utroligt godt sammen. Det hele må godt gå lidt længsommere, og man behøver ikke at høvle havregryn i hovedet stående ved køkkenbordet.

Det tjekkede æg er spejlæg på en fiks måde. Samtidig får du også spist det sidste af det måske lettere tørre franskbrød du har liggende og som du ikke helt ved hvad du skal stille op med. Har lige selv sat tænderne i det tjekkede æg her til morgen. Du kan også nå det...



Sådan gør du:
Skær en skive franskbrød - gerne en tyk skive.
Varm en pande og smid en klat smør på.
Tag et glas eller en cylinderform og udstik et hul i brødet.
Når panden er varm lægges brødskiven på panden.
Når brødet har taget en smule farve på stegesiden, slå da et æg ud og placerer det i hullet. Brød med æg skal af panden når ægget er færdigt.

Hvis du gerne vil have brødet stegt på begge sider, kan du enten stege den ene side først og vende brødet inden du placerer ægget, eller du kan vende brødet med ægget i og dermed også få ægget stegt på begge sider. Hvis du vælger sidste løsning vil blommen løbe ud som i et blødkogt æg, når du bryder igennem brødet med kniven. Uhmmm.

Server med salt og peber og en klat ketchup - Velbekomme!

Etiketter:

16.10.11

Omelet til morgenmad

Var ekstra sulten her til morgen og fik serveret en omelet. Omeletter har den glimrende egenskab, at du kan få brugt de rester, du måtte ligge inde med i køleskabet og få et lækkert resultat ud af det.  Især kartofler er gode!



Denne omelet er et miks af skinke, kartofler, løg, ost og dild tilsat chiliolie, frisk basilikum og en masse salt og peber.

Tip: Start med at brune de råvarer, der skal i omeletten på panden. Når de er varmet igennem, skal du placere dem i den ene side af panden. På den anden side kan du nu placere æggemassen. Når æggene er halvvejs færdige, skal du placere fyldet ovenpå æggene og lade dem stege med. Når omeletten er ved at være der, skal du vippe den resterende del af omletten over fyldet, så du lukker den. Dermed bliver omeletten ikke tør, men moist på den gode måde. Server ovenpå et stykke rugbrød. Går virkelig godt til en kop kaffe og en avis.

Velbekomme!

Etiketter: