Pasta med laks, peberrod og creamcheese
Min madkompetente veninde kan noget med pasta. Denne ret med laks, peberrod og creamcheese tror jeg endda, at hun selv har opfundet. For som hun selv udtrykker det: "vupti, vupti - så er den lavet". Og jeg kan jo kun give hende ret. Udover at den er virkelig nem at lave, så smager den også ualmindelig godt. Prøv selv!
Sådan gør du:
Sæt vand over til pastaen. Pluk skiverne af røget laks og læg dem tilside. Hak et stort rødløg meget fint og det samme med den revede peberrød. Snup dilden og hak den fint. Tag en skål og smid løg, dild og peberrod i sammen med det meste af et bæger creamcheese. Gem lidt af dilden til senere pynt. Rør osten så blød du kan, samtidig med at du får blandt ingredienserne.
Når pastaen er kogt og dryppet af (obs: brug endelig kun rør eller skruer, da de er bedst i kombinationen med flødeosten) fordeles den i creamcheesen og røres godt rundt. Når det er fordelt kan du finde den plukkede laks frem og fordele den i skålen sammen med det andet. Smag til med citron, salt og peber. Når smagen er der kan du hælde hele blandingen op i flot serveringsskål og pynte med det sidste drys dild.
Velbekomme!
Etiketter: Pasta
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start