Sig ja til en østers!

Mit blogskriveri har været ramt af teknisk uheld, da mit kamera har været i stykker. Har besluttet mig for, at indlæg altid skal følges af illustrative billeder, og derfor har der været stille på madskrivningsfronten. Nu virker kamera dog igen - så her er jeg!

Tilbragte fredag aften i en rus af luksus. Var blevet inviteret på østers og champagne, hvilket i min verden er noget af det mest luksuriøse, jeg kan udsætte min gane for. Mæthedsgraden følger nemlig på ingen måde prisen.

En øjenåbner i Portugal
Må ærligt indrømme, at jeg i mange år gik rundt med en forudindtaget mening om, at østers var stort ståhej for ingenting. Lige indtil jeg sidste sommer, i Portugal, blev præsenteret for et fad dækket af østers på et lag af knust is med skiver af citron ved siden af. Det skal lige siges, at rammerne for indtagelse af dette måltid var optimale: location var et gammelt middelalderkloster, belysningen bestod hovedsageligt af sterrinlys og humøret var ganske højt efter indtagelse af både sortfodssvin, grillstegte pebre og omelet med trøffel. Retter som blot var blevet placeret på bordet, uden at nogen i selskabet havde bedt om dem. Det samme gjaldt for fadet med østers.

Aldrig har jeg smagt noget så overraskende, friskt og delikat. Citronsaften nærmest åbnede for smagen og efterlod sammen med den salte eftersmag lysten til flere. Siden har jeg ikke set mig tilbage og har omfavnet enhver chance for at nyde en østers. Det behøver ikke altid foregå sammen med champagne, men jeg siger ikke nej til et glas bobler, hvis chancen opstår.

Sig ja!
Så glem alt om slimede klatter. Sig ja næste gang du får mulighed for at smage en østers. Og indrømmet: jeg synes de er bedst med enten friskpresset citron eller en vinagrette af rødvinseddike, rødløg og tabasco dryppet over sig. Og glæden og letheden i at kunne sige: "ja, jeg er til østers" er ikke til at komme udenom. Især når man bliver inviteret en fredag aften hos gode venner!