Den hurtige krebsehale
På de dage hvor det skal være hurtigt, varmt og bare smage godt, laver jeg ofte pasta med krebsehaler. (Som i dag).
Ingredienser:
Pasta
Krebsehaler (Husk at lade dem dryppe af inden brug, så de ikke udvander saucen)
Et par cherrytomater
En håndfuld soltørrede tomater
Løg
Chili
Hvidløg
Fløde
Persille
Citron
Salt og peber.
Sådan gør du:
Hak løg og hvidløg fint og blancher det på panden i olie. Tilsæt chili. (Til denne ret bruger jeg gerne tørret chili). Hak de soltørrede tomater og smid dem på panden sammen med de kvarte friske tomater. Når de friske tomater er faldet sammen og begynder at dufte, tilsætter du fløden (mængden - alt efter hvor fed du ønsker saucen) og lader det koge op. Tilsæt herefter citron, salt og peber og smag til. Når saucen har fået den smag, kraftighed og styrke du ønsker, tilsætter du krebsehalerne. Husk at skrue ned for blusset igen. Krebsehalerne må ikke koge med for længe, men skal blot varmes igennem. Til allersidst, inden servering, kaster du med rund hånd den hakkede persille over panden.
Servering:
Serveres i varmede tallerkener med et stykke brød til. Hvis du alligevel drikke hvidvin til maden, kan du med fordel smide en sjat vin i panden, når du tilsætter chilien. Det runder smagen af.
Velbekomme!
Etiketter: Pasta
1 kommentarer:
Det lyder som en skøn hverdagsret - får sjældent brugt krebsehaler, men købte det faktisk for et par dage siden :-)
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start