9.10.12

Tomatsuppen der varmer

Behøver vel næsten ikke at skrive det: suppe og efterår hænger sammen. Derfor får du denne lidt kolde og mørke tirsdag morgen opskriften på min Julia Child venindes virkelig dejlige tomatsuppe. Med et spark af frisk rød chili varmer den hele kroppen, og hvis du supplerer med et godt brød og en lille smule ost, så bliver alle mætte. Behøver jeg at skrive, at den er supernem at lave?



Ingredienser:
1stort løg
1 frisk rød chili
2 fed hvidløg
2 røde pebre
10 store tomater (Eller 2 dåser flåede)
2 tsk sukker
Frisk timian
1 boullionterning (kylling)
1-2 dl. piskefløde
Salt og peber

Tilbehør:
Creme fraiche
Hakket persille
Brød
1 eller 2 gode oste efter eget valg

Sådan gør du:
Hak og svits løg, hvidløg, chili og timian i olie i en stor gryde. Tilføj de hakkede peberfrugter. Lad det hele småstege ved lav varme indtil peberfrugterne er blevet bløde i kødet. Skru derefter helt op for bluseet og tilføj tomaterne. Er der sæson for at bruge friske tomater, så skal de blot skæres i store tern inden de kommer i gryden. Tilføj sukker og en smule hvidvin, hvis du har en sjat i køleskabet. Det er ikke et must. Lad blandingen koge til tomaterne er faldet sammen.



Tilføj kogende vand således, at du har nok suppe, men ikke udvander smagen.Tilføj boullionterningen. Hvis du ligger inde med en hønsefond skal du endelig bruge den, men en boullionterning kan godt klare sagen her. Lad suppen koge indtil at alle ingredienserne er bløde nok til at blive stavblendet.



Tag gryden af blusset, sæt stavblenderen i suppen og blend til suppen har den konsistens du ønsker. Jeg kan godt lide at alle kerne og eventuelle tomatstykker bliver fuldstændig jævnet, men det er en smagssag. Sæt gryden tilbage på blusset. Når suppen koger, tilføjes piskefløden og salt og peber.



Server suppen i forvarmede skåle med en klat creme fraiche og frisk persille på toppen. Husk brødet og den gode ost.

Velbekomme!

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start