Ratatouille
Der er kommet en ny regel i mit køkken: lad grøntsagerne bestemme hvilket kød der skal serveres, og ikke omvendt. Jeg har i mange år fokuseret på køddelen af måltidet, og indrettet grøntsagskøbene derefter. Ikke længere. I kampen for at spise mere sundt og mere grønt, har grøntsagerne nu indtaget hovedfokus. Og det fungerer ganske godt.
Kastede mig derfor over en portion ratatouille, som endte med at få følgeskab af en økologisk kylling. Der var rigeligt med mad til 2 personer i tre dage. Den sidste dag blev både ratatouille og kyllingeresterne nemlig vendt sammen i en pastaret.
Ingredienser:
2 løg
3 fed hvidløg
1 bakke tomater
1 squash
2 peberfrugter (røde)
1 aubergine
1 bundt timian
Olivenolie
Citron
Salt og peber
Sådan gør du:
Skær løgene i både og mas citron ud over dem. Tilføj de knuste fed hvidløg og de halverede tomater. Tilføj godt med salt og peber.
Skær herefter aubergine, squash og peberfrugterne i skiver på langs og steg dem på en (grill)pande med olivenolie og en smule friske timian. Når de er stegt møre, smides det hele i en gryde sammen med de halverede tomater. Tilføj et bundt timian, olivenolie, salt og peber og lad hele blandingen simre under låg en times tid eller to.
Herefter er alle grøntsagerne perfekt møre, og ratatouillen har en skøn smag. (Husk blot at fiske stænglerne fra den frisk timian op, inden servering).
Serveres til kylling, en mørbrad eller en lille bøf.
Velbekomme!
Etiketter: grøntsager, kylling
1 kommentarer:
i loved this hair toppers,cheap wigs human hair,human hair toppers,cheap wigs human hair,Lace Wigs,hair pieces for women,hair pieces for women,costume wigs,wigs online more
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start