22.10.12

Hverdagsmad fra River Cottage

Jeg er stor fan af madprogrammet River Cottage, som sendes på DR2. Selvom jeg har temmeligt svært ved at huske Hugh Fearnley-Whittingstalls efternavn, endsige stave til det, så smider jeg alt hvad jeg har i hænderne for at slå mig ned foran skærmen og følge med i maden og årstiderne på River Cottage.



Normalt er jeg ikke storforbruger af livsstilsprogrammer, men kombinationen af mad, respekt for råvarerne, simple opskrifter og min evige forkærlighed for stort set alt britisk, tager stikket hjem. Da jeg spottede kogebogen: Hverdagsmad fra River Cottage hos min lokale boghandler, så måtte den selvfølgelig supplere samlingen af madbøger.

Stilen matcher programmerne: Simpel og lækker hverdagsmad, som sikrer fast indtag af grønt og som sætter fokus på både morgenmaden, madpakken og aftensmaden. Selvom jeg endnu ikke har haft mulighed for at lave en af retterne fra bogen, så er jeg mere end sikker på, at de smager lige så godt som de ser ud. Første fotofavourit på side 232: Stegt kylling med perlebyg eller spelt vil blive testet i weekenden.

Med den matte forside, det matte papirvalg og supplerende foto til næsten hver eneste ret i bogen, er Hverdagsmad fra River Cottage et prima eksempel på hvordan min personlige yndlingskogebog ser ud. Jeg indrømmer gerne, at jeg foretrækker kogeboger med flotte fotos af slutresultatet, da dette både øger mit mod på at lave retterne, samtidig med at det fungerer som en tjekliste.

Hugh må iøvrigt dele grafiker med den anden madgale brite Jamie, da deres opslag ser skræmmende ens ud. Men jeg synes layoutet virker og der skal derfor ikke falde nogle hårde ord fra min side om ligheden. Så for nu giver jeg hermed mine varmeste anbefalinger og understreger med det samme: Fortsættelse følger!



Du kan købe bogen her: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/kogeboeger/hverdagsmad-fra-river-cottage

PS: Jeg kunne dog godt have undværet KENDT FRA DR2 rosetten på forsiden...

Etiketter: ,

6 kommentarer:

Klokken 26. oktober 2012 kl. 17.28 , Blogger Musings of Novelty 30+ sagde ...

Taenkte, at dette lige var noget for Miss Child...

http://www.amazon.com/The-Tucci-Cookbook-Stanley/dp/1451661258

 
Klokken 27. oktober 2012 kl. 20.52 , Blogger Georgi sagde ...

I like your blog :)I'd love if you could visit mine?

www.addressbookblog.com

 
Klokken 28. oktober 2012 kl. 18.09 , Blogger Miss Child sagde ...

Hi Georgi

I have to say likewise! I have just checked out your blog and I am officially a fan. Even a foodblogger need to change focus now and then and fashion is just the right break.
You are now on my list!

Best wishes, Miss Child

 
Klokken 28. oktober 2012 kl. 18.10 , Blogger Miss Child sagde ...

Miss 30+ har fuldstændig ret. Første juleønske måske?!?!?!

KH Miss Child

 
Klokken 4. november 2012 kl. 00.50 , Blogger Deborah sagde ...

Gør som jeg gør, køb originalen. Jeg ville blive sur over sådan et banner på min kogebog.

Jeg har "Veg every day" og den er jeg helt vildt glad for.

Har lige fundet dig nu her, men vil klar følge med fremover. Du er selvfølgelig også meget velkommen ovre hos mig. God weekend.

P.S. Jeg var tvunget til, at smide min kommentar som Googleprofil, noget jeg ellers ikke vil. Jeg blogger uafhængigt og vil gerne have muligheden for at smide navn og webadresse på min blog. Jeg har erfaring for, at mange bloggere på blogspot ikke er klar over, at indstillingerne bliver lavet om og skal ændres. Hvis du er i tvivl om, hvad der mangler, så se her hos Klidmoster f.eks. (ikke nyeste indlæg men det før) - på forhånd tak.

Med venlig hilsen

Deborah

 
Klokken 4. november 2012 kl. 18.57 , Blogger Miss Child sagde ...

Kære Deborah

Et klogt valg at købe bogen i originaludgaven! Jeg er blot lidt af en klummermikkel til at regne måleforholdene om (eller for doven?) og vælger derfor altid de danske udgaver. Måske jeg skulle udfordre mig selv?

Jeg har ikke tænkt over det med Googleprofilen. Vil lige tjekke op hos Klidmoster. Og ja, jeg kigger nu også forbi hos dig!

Tak for hilsenen og de gode tips!

KH Miss Child

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start