Madlitteratur og madreklamer

Jeg postulerer ofte, at jeg kunne bo i MAD&VIN i Magasin. Sove i et hjørne på en melsæk og spise mig gennem hylderne indtil alle oste, kiks og kød var tygget igennem. Jeg ville nyde hver en time og ikke mangle andet end noget at læse i. Om det er den manglende bogsektion, der har afholdt mig fra at gøre alvor af min udtalelse, er nok ikke helt sandsynligt, men som undskyldning holder den ikke længere.

MAD&VIN har nemlig udvidet profilen med en større gratis tryksag om ja, mad og vin. A4 størrelse og med layout som et magasin. På tykt, mat papir fremviser madafdelingen den ene lækkerhed efter den anden, som med sikkerhed tager med dig hjem, hvis du svinger Dankortet. Alle varerne kan selvfølgelig findes på afdelingens velassorterede hylder. Og hvorfor ikke? Mad er jo mindst ligeså meget hvad øjet ser, som hvad ganen smager.

Det er ikke kun MAD&VIN der har fået den idé. Claus Meyer har med MEYERS tryksagen, som netop er overgået til en A4 størrelse, skabt en super flot platform til promovering af egne produkter. Bladet er ligeledes gratis og kan tages med hjem fra Meyers Deli. Her kan du læse om Meyers brødkurser, få ideér til picnickurven eller blive selvforsynende ud i grøntsager fra Meyers køkkenhaver.

Og det er med sidstnævnte, at jeg synes at de nævnte tryksagersager begynder at blive rigtig interessante. For hvis tryksagerne kan lære os forbrugere noget om ressourcer, indkøb efter årstiden og dyrevelfærd bare for at nævne nogle madrelaterede emner, samtidig med, at der bliver kælet for både øjne og hjerne, så er målet nået. Så kan jeg sagtens leve med, at afsenderne er de samme som ønsker at tjene penge på de produkter, som der præsenteres.

Denne tendens har huseret længe på den engelske madscene, hvor Jamie Oliver og River Cottage projektet med Hugh Fearnly-Whittingstall som frontperson, har slået på tromme for omtanke og respekt i vores forhold til mad. Og jeg kunne ikke være mere enig. Tanker som Jamie Oliver nu også gennem længere tid har delt gennem sit madmagasin "jamie".

Og når jeg nu er inde på emnet mad, blade og reklamer, så bliver jeg nødt til lige at nævne Kristian Ditlev Jensens mesterværk af en madroman: "Livret". 439 velskrevede sider om mad, som gør at jeg bliver nødt til at indtage det jeg netop har læst om. Bogen udkom i 2004 på Gyldendal og findes derfor i dag blot som paperback - men det bliver den ikke dårlige af.

Læs den så snart du har tygget dig igennem gratisbladene og tyg på hvert et ord. Den fungerer også som en sofistikeret version af en værtindegave, hvis du er træt af at aflevere vin eller blomsterbuketter ved hovedøren.

Og sidste detalje: husk også at købe et madmagasin i ny og næ for at holde balancen. Ellers ender det med, at de ikke er her mere. Og det ville være en skam.