22.2.12

Svinemørbrad med bønner og rosenkål

Jeg er ret glad for bønner og jeg er faktisk også ret så glad for rosenkål, og ved at kombinere de to med bacon, så sker der rigtig fine ting og sager i køkkenet. Baconstykkerne sikrer den salte smag, kålen giver godt med knas og de hvide bønner skaber en passende balance af fedme. Og når det rundes af med hvidløg, salt og peber er alt som det skal være.



Tilbehør er nu engang sjovest når det kombineres med noget kød. Da fryseren lå inde med en svinemørbrad og tilmed en ekstra pakke bacon blev løsningen: svinemørbrad svøbt i bacon. Uhm.

Sådan gør du: Bønner og rosenkål (2. personer)
Skyl en bakke rosenkål og skær bunden af. Hvis nogle af de yderste blade ser kedelige ud, så tag dem af også. Skær rosenkålen i kvarte og stil dem til side. Åben to dåser hvide bønner og dræn demm for væde. (Du kan selvfølgelig også sætte en portion i blød natte over, men det er sjældent jeg er så koordineret, at jeg ved det dagen i forvejen...)

Skær baconen i mindre stykker og smid dem på en varm pande. Når baconen er halvvejs stegt, tilføjer du rosenkålen. Tilsidst kommer de hvide bønner på panden. Vend dem blidt, så bønnerne ikke går i stykker. Pres et fed hvidløg og tilføj godt med salt og peber.

Sådan gør du: Mørbrad
Puds mørbraden for sener. Åbn en pakke bacon og svøb baconen rundt om mørbraden. Opvarm en stegepande og steg mørbraden over middelvarme. Baconen må ikke stege for hårdt, idet kødet også skal nå at blive fint og færdigt. Stegetid: cirka 20-25 minutter.

Velbekomme!

Etiketter: ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start