Den lille stærke
Under mit seneste "butikken lukker om 5. minutter og jeg aner ikke hvad jeg skal lave til aftensmad" indkøb, kom jeg i tanke om pasta med chorizo pølse og champignon, hvilket reddede madlavningen i går aftes. Jeg er temmelig tosset med den spanske chilipølse, idet den altid giver styrke og varme til den ret du bruger den i.
Jeg plejer at købe chorizo i den form, hvor man selv skal tage skindet af den inden stegning, men retten igår blev med cocktailpølse versionen, idet det var den eneste udgave af chilipølsen, som var at finde i køleboksen. Og jeg blev kun positivt overrasket. Pølsen afgav mere fedt og olie og selve kødet var der mere af, således at pastaretten blev mere kødfuld end sædvanligt. Tip: Skær cocktailpølserne over på langs. På den måde kommer der flere kødstykker i retten og chilien bliver hurtigere frigivet, hvilket gør retten stærk.
Sådan gør du:
Sæt vand over til pasta og kog dem når vandet er klart. Husk at saltet først skal i når vandet koger.
Skær chorizococktailpølserne over på langs og lad dem stege i deres eget fedt på en pande.
Rens chapignon og skær dem i kvarte. Skyl et halvt broccholi og pluk buketterne til mundrette størrelser.
Hak 2 fed hvidløg og smid det på panden sammen med pølserne. Når det har taget farve og pølserne har fået stegeskorpe tilføj champignon og lad dem stege møre. Hæld en kvart piskefløde i panden og lad den koge op samtidig med du tilføjer godt med salt og peber. Smid broccolien i en sigte og sæt den over gryden med den kogte pasta. Sigten må ikke blive våd - det er meningen af broccholien skal dampes og ikke koges. Når sauce med champignon og chorizo er klr og pastaen er kogt og vandet hældt fra, så hælder du saucen over i gryden med pasta og rører rundt. På den måde får du blandet al fløden og dermed smagen over al pastaen. Tilføj tilsidste den dampede broccholi og, hvis du har det, et par friske basilikumsblade.
Server med revet parmasan over og et stykke brød til.
Velbekomme!
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start