And er det nye kylling, del 3
Den sidste del vi fik brugt anden til, var en hurtiglavet mousse. Havde ikke tidligere prøvet at lave andemousse, så det var min madbuddy som her svingede taktstokken.
Andeleveren blev skyllet og derefter skåret i stykker. Dernæst smidt på en varm pande med smør, løg, hvidløg, frisk rosemarin, salt og peber og en god sjat cherry. Da leveren var gennemstegt blev panden taget af blusset og sat til afkøling.
Tilpas afkølet kom indholdet fra panden ned i en stavblender, hvor det blev most sammen med en klat cremefraiche og krydret med salt og peber. Tilsidst blev moussen sat i fryseren, køleskabet var også en mulighed men da vi ønskede at servere det samme aften som en lille snack, måtte koldere midler i brug.
Moussen blev et par timere senere serveret med en håndfuld friskhakket persille og med skiver af ristet rugbrød ved siden af. Kan kun afslutte med et uhmmm! ( Og så var der hellere ikke med kød på den and).
Etiketter: And
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start