Kylling i kanel og spinat med fuldkornsris
Spiste middag hos min maddygtige veninnde i går. Hun er faktisk intet mindre end en stjerne ud i det franske og italienske køkken, så jeg var noget imponeret (og overrasket) da menuen viste sig at være marrokansk kylling i kanel og spinat med økologiske fuldkornsris som tilbehør. Det hyggelige var, at vi endte med at lave maden sammen og da det eksotiske køkken er min hjemmebane, supplerede vi hinanden godt.
Efter sidste bid var tygget var vi begge enige om, at kyllingen var en succes. Vi var dog også enige om, at retten sagtens kunne klar et skud revet ingefær, mere chili og hvidløg og måske endda også en håndfuld hakkede mandler. Opskriften kommer her som vi lavede den, så du må selv tilføje de ekstra indspark som du lyster!
Sådan gør du:
Vend kyllingefileter i mel og steg dem på en pande med smør og olie til de er let gyldne. Tag herefter kyllingestykkerne af panden igen og stil dem tilside. I samme pande skal nu svitses rødløg i både og finthakket hvidløg og chili. Tilføj en stor kanelstang og stødt kardemomme samt salt og peber. Når løgene er blevet lidt bløde tilføj da 1 liter grøntsagsbouillion og læg kyllingestykkerne tilbage i panden igen. Tilføj en håndfuld hakkede tørrede abrikoser. Læg låg på og lad det simre i ca. 20 minutter. Sæt vand over til fuldkornsris og følg vejledningen bag på posen. (Det viste sig at vores 3 dl. ris skulle koge i over 30 minutter).
Når kyllingen har simret færdig skal du smage den til med salt, peber og lime. Saucen er ikke en tyk sauce, så hvis du ønsker den tykkere kan du tilføje Maizena. Når smagen er som du ønsker, skal du tilføje en stor portion frisk spinat. Den vil efterhånden mindske sig og blande sig med saucen. Efter min mening kan du sagtens bruge en hele pose, da den gør retten dejlig blød og grøn.
Kyllingen serveres sammen med fuldkornsris og grofthakket koriander. Velbekomme!
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start