Back to basic - pasta med hvidløg og chili
Hej! Mit lange fravær fra bloggen skyldes ikke manglende madlyst eller ligegyldighed. Jeg har blot tilladt mig at, holde en lange ferie på Kap Verde uden mobil, computer eller andet online udstyr. Mit kamera var med for at kunne dokumentere en veltillavet ret eller tre, som så kunne dukke op her på bloggen, men det viste sig hurtigt, at dette aldrig ville blive en nødvendighed.
Friture, friture og atter friture
For maden Kap Verde var ikke oplagt til billeder. Der var store mængder af den og tilmed alt hvad dit hjerte kunne begære. Men den var desværre tilberedt ud fra ønsket om kvantitet frem for kvalitet og med en hovedvægt af engelske gæster, var der ofte gengangere som pommesfrites, burgere, hotdogs, chickenwings og friteret fisk til både aftensmad og frokost. Og jeg vil slet ikke komme ind på hvordan pastaen var kogt til ukendelighed.
Gode grøntsager men ingen krydderier
Der var selvfølgelig andet end olieholdig mad. Der var kylling stegt i kanel, friske sardiner, koldt kalvekød og en flot salatbar, som hver dag havde knasende grønt, fintrevet gulerødder og salatløg som smagte af sol og sommer. Det der virkelig manglende, var krydderi og generel tilsmagning. En enkelt aften var hele middagsselskabet ved at falde i svime, da vi kunne dufte os frem til kombinationen af ristet brød med hvidløg på. Så fremtræden blev aromaen i og med, at der ellers ikke blev kælet for vores smagsløg i form af netop hvidløg, chili, citron, sennep, ingefær, soya, eddike, salt og peber.
Det simple mundfuld
Derfor blev første portion aftenmad på danske grund så simpelt som det kan blive. Pasta vendt i olie, chili, parmasan, salt og peber og pyntet med stegt bacon. Fordelt med rund hånd. Her er der smagsnuancer og fedmen bliver balanceret i forhold til varmen fra chilien. Det ser ikke synderligt interessant ud, men smagen er i højsædet.
Sådan gør du:
Kog vand til pasta
Steg baconstykkerne sprøde på en pande og læg dem til afsugning på et stykke køkkenrulle.
Opvarm olivenolie og en klat smør på en pande.
Hak hvidløg og chili fint og smid det på panden. Husk at hvidløget ikke må tage farve.
Fordel olien, hvidløg og chilien over den færdigkogte pasta. Gerne i samme gryde, som du har kogt pastaen i. På den måde kan du kaste pastaen rundt og fordele olien.
Knus baconen over pastaen og smag til med salt og peber.
Server i en varm dyb tallerken og vær rundhåndet med den friskrevede parmasan.
Velbekomme!
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start