Svinekød i grøn karry
Jeg har i mange år været glad for at lave og spise thaimad. Men efterhånden som jeg er blevet bedre og bedre til at mestre italiensk og indisk mad, så synes jeg tværtimod, at jeg er blevet dårligere og dårligere til at lave gode thairetter. Mine stegte nudler er aldrig i nærheden af dem jeg kan købe mig til, og min karry er ikke lige så rund i smagen, som på restauranten. Jeg har dog styr på både marinering af kød, udvalg af grøntsager og tilberedningen af ris. Problemet med karryen har faktisk irriteret mig så meget, at jeg næsten har droppet at lave thaimad og istedet har valgt at hente det, når trangen opstod.
Men hurra - problemet med den grønne karry er nu løst: jeg køber den hos Irma, som sælger de karryer som Kiin Kiin kokken Henrik Yde Andersen har udviklet for købmandskæden. De smager nemlig simpelthen intet mindre end fantastisk!
Sådan gør du:
Puds svinemørbraden og skær den i mundrette stykker. Lav en marinade af presset hvidløg, revet ingefær og soya. Læg kødet i en plastikpose med marinaden og ælt indholdet godt. Skyl basmatirisen et gar gange i koldt vandt og lad derefter risen stå i skålen dækket med vand. Sæt en stor gryde over med en halv liter vand.
Skyl og hak grøntsagerne: rødløg, porre og grøn peber. Når vandet koger tilføj da salt og ris i gryden. I og med at risenen først er skyllet og siden har stået i vand, skal de kun koge i lidt vand og ikke særlig længe. Lad derfor risen koge i vandet et øjeblik og skru derefter helt ned for varmen og læg låg på. Rør et par gange i risen inden låget lægges på. Dermed sikrer du at de ikke brænder på.
Tænd for wokken og hæl sesamolie på. (Er bedst at stege i når det gælder thaimad. Olivenolie er no go)
Når wokken ryger smider du kødet i og steger det igennem. Når kødet er færdigt tager du det af wokken og lægger det tilside på en tallerken.Sesamolie på wokken igen og herefter steger du alle grøntsagerne. De skal kun have et par minutter, da det er vigtigt, at de bevarer deres bid og ikke bliver bløde.
Tilføj Henrik Yde Andersens grønne karry og vend grøntsagerne et par gange.
Tjek at dine ris er færdige og tilføj kødet i wokken med grøntsagerne.
Server med en håndfuld peanuts på toppen - velbekomme!
Etiketter: Thaimad
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start